Fried Okra (DK)
"Unhesitatingly recommended to all who like beautifully crafted, lyrically rich, blues songs, slide, rather than rock, heavy, Fried Okra have delivered a delicious spicy offering straight out the pan they’re certainly Doing It Right”. Graham Munn, Blues in Britain
– Blues, roots and you name it –
Fried Okra kommer genremæssigt rundt i krogene – fra americana over folk rock til old school boogie – hele tiden med reference og kærlighed til den enkle, rå blues fra USA.
I 2021 blev Fried Okra nomineret til DMA Blues' livepris, mens albummet ”Doing It Right”(2020) blev nomineret til en DMA Blues for Årets Blues Album.
Tidligere har Fried Okra vundet Danish Blues Challenge og blev nummer to ved det prestigefyldte European Blues Challenge i 2018.
Fried Okra var fra starten stærkt inspireret af Mississippis Hill Country Blues. Men bandet har mange forbilleder – både ældre bluesmænd som R.L. Burnside og John Lee Hooker, swamprockeren Tony Joe White, nutidige bluesvirtuoser som Corey Harris, americana-sangerinden, Lucinda Williams eller legenden Bob Dylan. En anmelder skrev om Fried Okras musik:
”..som at sidde i et smukt gammelt godstog, hvor der både er blues, roots og trio-rock med som passagerer. Man kan sige, at de stadig har the blues, men de spiller den ud i vide og rodfyldte rammer.” (Mads Kornum – Side 33)
Musikken og ikke mindst teksterne er naturligvis Fried Okras egne. Fried Okras sange kan ”forbinde gode historier og skæbnefortællinger – såvel i tekst som i musik” – skrev netsiden Side 33 i en anmeldelse. På "You’re Doing It Right" bliver der eksempelvis set tilbage på ungdommen, hvor forsanger Morten Lunn synger, at han ville ønske, han kunne rejse tilbage i tiden og give sit yngre jeg et par beroligende ord med på vejen: ”You’re gonna be alright, just wait and see. You’ll turn out pretty fine, just look at me,” lyder en af de første linjer i nummeret med en blanding af selverkendelse og selvironi.
Fried Okra har efterhånden været på scenen i flere år og udgivet flere albums. Fried Okra lægger vægt på den gode energi på scenen, i musikken og i forhold til publikum.
Fried Okra har optrådt internationalt flere gange – bl.a. i Norge, Finland, Sverige og Tyskland, og bandets lyd og optræden er blevet godt modtaget i både ind- og udland.
Bandet er en trio med guitar, trommer og elbas. Morten Lunns lead-vokal suppleres af Thomas Crawfurd (tr) og Anders Wallin (b) på kor. Hertil kommer den enstrengede diddley bo – som Morten Lunn nok spiller på som en af de få på dansk grund.
"Doing It Right" fra 2020 fik gode anmeldelser, f.eks.: "Unhesitatingly recommended to all who like beautifully crafted, lyrically rich, blues songs, slide, rather than rock, heavy, Fried Okra have delivered a delicious spicy offering straight out the pan they’re certainly Doing It Right”. Graham Munn, Blues in Britain
“De spiller tæt – de spiller sammen – og med den næsten magiske indforståethed, der hele tiden sikrer at intet forceres eller forsinkes på vejen mod målet – som jeg gætter på – har været at lave årets mest blå album UDEN at det kunne sættes i bås som et blues album.” Mads Kornum, Side 33
"Doing it Right" findes på CD, LP og alle streamingtjenester.
(Foto: Silas Jansson)
Billetter kjøpes på TicketCo eller i døra: 250/300 (medlem i en bluesklubb/ordinær pris) Studenter og alle under 30 år kommer inn for 100,– kroner billetten. Dørene åpner kl. 14.
Restriksjoner
20 års aldersgrense.
Ta med medlemsbevis for medlemspris.
Ansvarsfraskrivelse
Kjøpte billetter refunderes ikke.